Vi har kun kort tid at kæmpe i, så kommer Kristus og oprøret får ende. Da vil vi have gjort den sidste indsats for at samarbejde med Kristus og udbrede hans rige. Nogle af dem, der har kæmpet ved fronten og uforfærdet har modstået det onde, falder på deres post. Andre ser bedrøvet på de faldne kæmper, men har ikke tid til at standse op: De må slutte op i geleddet, de vrister banneret ud af den dødes hånd og forsvarer Kristi sandhed og ære med fornyet kraft. Som ingen sinde før må der gøres modstand mod synd, mod mørkets magter. Tiden kræver energisk og beslutsom aktivitet blandt dem, som tror på den nærværende sandhed. De må undervise om sandheden både ved ord og eksempel.« Hvis ventetiden forekommer os lang, før vor befrier kommer, hvis vi, bøjede under sygdom og udslidte af arbejde, føler utålmodighed efter, at vor gerning skal være endt, og efter med ære at blive hjemsendt fra krigen, så lad os huske på, og gid den erindring må holde enhver knurren nede at Gud lader os blive på jorden for at møde storme og strid, udvikle et kristent sindelag, lære Gud, vor Fader, og Kristus, vor ældre broder, bedre at kende og udrette noget for Mesteren ved at vinde sjæle for Kristus, for at vi med glad sind skal kunne høre disse ord: »Vel, du gode og tro tjener, ..... gå ind til din Herres glæde « Matt 25,23.