Den kristne må være retskaffen når han dvæler ved de fordærvede og hos forræderne. Med et sandt hjerte til Gud, og gennemsyret af hans Ånd, vil han have meget at græmme sig over, når han er omgivet af lovbrydere, - dem som er på den store oprørers side, har bortkastet deres alliance til Gud og til himlen. Det faktum af uretfærdighed findes i overflod er en stor årsag til at han bør være på vagt, og flittig og trofast være i sin Meters tjeneste, så han kan repræsentere Jesu Kristi religion rigtigt. På alle sider vil kristne soldater høre forræderiske konspirationer og oprørske udtryk fra dem som vil sætte Guds lov ud af kraft. Dette bør øge hans iver til at handle som en trofast vagtmand for Gud, og anstrenge sig på enhver for at bringe sjæle ind i rækkerne under Prins Imanuels blodbestænkte banner. Jo tykkere moralsk mørke, des mere alvorligt bør der bestræbes for at vandre hos Gud, så lys og kraft fra ham kan genspejles på disse i mørke. De oprigtige kristnes kærlighed vil ikke blive kold fordi uretfærdigheden findes overalt. Idet samfundet bliver mere og mere fordærvet, ligesom i Noas og Lots dage, vil der være sjælslængsel over bedragede, forlokkede og fortabte syndere, som bereder sig selv for en skæbne der er lige den som overtræderne gik fortabte i, i flodens vande og i Sodomas ild. Kristi sande efterfølgere vil ikke gøre ligesom de onde verdslige gør, fordi det er moderne at være syndig. Hans sjæl vil være ængstelig og opbragt over de frække forhånelser der gøres mod verdens Forløser; og han vil være ivrig efter at bruge alle kræfter til at holde vredens og skyldens vande tilbage, der oversvømmer verden.