Mens vi var i København, besøgte vi adskillige smukke parker, og en dag gik vi op i Rundetårn, et meget stort og højt tårn forbundet med en gammel kirke. Opgangen i dette tårn er ikke med trapper, men med en skrånende gang, som snor sig rundt og rundt flere etager op. Derfra fører nogle få trin os op på taget, som giver en vid udsigt over byen og de omgivende tårne og øer. Opgangen i tårnet stiger så langsomt og er så bred at adskillige heste kunne gå ved siden af hinanden. De fortalte os, at Peter den Store og Frederik den Fjerde red op til toppen af dette tårn, og medens de så ned fra den svimlende højde, sagde Peter den Store til sin ledsager: "Hvem af os har soldater, som ville bevise sin troskab ved at kaste sig ud herfra, hvis deres konge forlangte det?" Frederik svarede at han ikke kunne sige at han havde nogen soldat, som ville være villig til det, men han kunne sige, at han ikke ville være bange for at sove i den fattigste mands hus i sit kongerige.