Apostlen siger: "Men I, brødre, lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv." 1Tess 5,4. Alligevel ser Jesus, at selv de, der har modtaget lyset, er i fare for at blive skødesløse og miste årvågenhedens ånd, som taler til dem med det højtidelige advarsels ord: "Våg derfor Thi I ved ikke, når husets Herre kommer, om det bliver ved aften eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer." Mark 13,35-36. Tiltagende årvågenhed er vor eneste sikkerhed. De der venter og våger, vil være virksomt optaget af at forberede sig til at møde deres Herre. De vil holde et trofast vågent øje med sig selv, for at ikke den mindste synd skal besmitte deres karakter. De vil være strengt afholdende ydmyghed og enkelhed vil karakterisere enhver handling, de har. Vi kan ikke være for omhyggelige i vor forberedelse, for at vi kan møde Herren med fred. Vore kræfter burde være anstrengt til det yderste for at forstå Guds Ord og give agt på dets advarsler og råd. Vi burde søge alvorligt at smykke sjælens tempel på en sådan måde, at vi behager vor Herre. "Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes hårfletning og ophængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er. Dette er meget værd i Guds øjne."