Man satte pris på vore møder, og de så ud til at være til velsignelse for menigheden. Sidste efterår var der i København kun omkring 20 der holdt sabbatten. Siden den tid er adskillige værdifulde mennesker lagt til deres tal. De, der har modtaget sandheden, er gået forsigtigt fremad. Nogle har gennem et halvt år undersøgt Bibelen, som de ædle fra Berøa, for at se om disse ting virkelig forholdt sig således. Blandt dem var der en pensioneret søkaptain, som var medlem af metodistmenigheden og lærer i deres Bibelklasse. Medlemmerne i hans klasse var meget nært knyttet til ham, og hvis han gik klogt og varsomt frem, havde han håbet om at få nogle af dem til at tage imod sandheden. Men præsten fik hans forandrede synspunkter at vide og tog hans klasse fra ham. Denne broders vidnesbyrd ved vore møder åbenbarede en varm interesse for dette arbejde. Han sagde, at i de svundne år, var evangeliet gået fra øst til vest, men nu takkede han Gud, fordi sandhedens dyrebare lys vendte tilbage med øget styrke fra vest til øst.