Ved et af vore møder rejste en fremmed sig, og sagde, at han ikke havde været i København i adskillige år. Han kunne ikke se noget godt der, men han var taknemmelig for, at han var kommet nu. Han havde aldrig lyttet til så danne ting, som han havde hørt ved dette møde. Han troede, at den tid var kommet, da Guds Hellige ånd ville blive udøst, som profeten Joel taler om. Han syntes dybt bevæget og udtrykte et ønske om at tilhøre dette folk. Han tog også del i sabbatsskolen, som blev ledet med liv og ånd af br. Oyen, idet han fremholdt en tydelig kontrast til den almindelige søndagsskole. Den fremmede syntes meget interesseret i klasserne, og før vi sluttede, talte han igen og sagde at han aldrig før havde set noget lignende, så han måtte hjem og fortælle sine Baptistbrødre alt, hvad han havde set og hørt.