Gud har givet os de individuelle medlemmer af hans menighed evne til at påvirke andres sind. Han forventer, at alle skal udvikle denne evne ved at opøve de talenter, han har lånt dem. Pennen, taleevnen og den helligede kærlighed skal bruges i hans arbejde med at oplyse verden. Og som vi sådan arbejder efter hans anmodning, vil han hele tiden forny, hellige, udvikle og forøge vore kræfter, så at vi kan gøre meget mere godt. Den kristne spørger ikke længere: "Hvad gavner mig og mine interesser?" men: "Hvad er Guds vilje. Hvad tjener til hans forherligelse og min næstes bedste? Hvordan kan jeg være et redskab til at frelse sjæle?" Enhver som har del i guddommelig natur vil føle en byrde for sjæle. Han vil elske, som Kristus elskede, og arbejde, som Kristus arbejdede og vente belønningen ved felttogets afslutning. Hvad der behøves i enhver menighed er Kristi genoplivende Ånd, alvorlig praktisk kærlighed. I Kristus kan vi gøre alle ting. Uden ham kan vi intet gøre.