Mrs. White, kom med skriftstedet i Matt. 6,25-33: "Derfor siger jeg jer: I skal ikke bekymre jer om jeres liv," og videre, fortsætte med tanken: Her ligger et rigt løfte på betingelse af at vi først søger Guds rige og hans retfærdighed. Går vi ind på betingelsen, har Guds ord lovet at alt nødvendigt vil føjes til. Vor venlige himmelske Far vil at hans børn skal stole på ham som et barn stoler på jordiske forældre. Men vi ser for ofte fattige, svage dødelige mennesker pålægge sig selv bekymringer og forviklinger som Gud aldrig har tænkt at de skulle bære. De har vendt op og ned på ordnen, de søger først verden, og sætter himmelens rige i anden række. Hvis der endog sørges en lille spurv, som ikke behøver tænke på fremtiden, hvorfor skal menneskenes tid og opmærksomhed, som er gjort i Guds billede, så helt lade sig optage af disse ting? Gud har givet os alle beviser på sin kærlighed og omsorg, dog fejler vi ofte at ikke kunne se den guddommelige i vore mangfoldige velsignelser. Alle evner vi har, ethvert åndedrag, al bekvemmeligheder vi nyder, kommer fra ham. Al tid vi tilbringer om familiebordet for at få del i måltidet, bør vi huske at alt dette er et udtryk for Guds kærlighed. Og skal vi så modtage den gave, og fornægte Giveren?! Vi kan nok spørge: ”Hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?”