Jeg fik engang fornøjelsen at se et af Colorados smukke solnedgange. Den store Mester-kunstner havde hængt et af himlenes skiftende lærreder op, til glæde for alle, både rige og fattige, en af hans fineste malerier. Det virkede næsten til at himlens porte var på klem, så vi kan se den skønhed som var der inde. Oh! tænkte jeg, idet det ene efter det andet gik forbi uden at bemærke sceneriet, hvis det var blevet malet af menneskers hænder, hvor mange ville så være parat til at falde ned og tilbede det! Gud er elsker det smukke. Han elsker karakterens skønhed, og han vil at vi skal opelske det rene og engle, blomsternes stille nådegaver. Vi skal søge efter den sagtmodige og stille ånds besmykkelse, som har en høj pris i Guds øjne.