Review and Herald 28/10 1884 |
Der er et stort antal mennesker på stedet som lader til at ikke miste den verdslige form. Deres anstød var at de var uvirksomme, og slog sig tilfreds med at leve i pligtsforsømmelse, og som følge deraf, gjorde de kun små fremskridt i det religiøse liv. Hvis deres lys overhovedet havde skinnet, var det blegt og blafrende, og havde et sygeligt og uddøende udseende. Oh! om disse dyrebare sjæle kunne indse at Gud venter på at blive herlige, så hele Himlen venter på deres krav på lys og kraft. |