Gud har givet sin tillid til os at gøre os til forvaltere af økonomiske midler og hans rige nåde. Hvordan skal vi vise vor opskønnelse for hans omsorg og kærlighed og enestående nåde, om vi ikke gennem taknemmelighed gengælder vore talenter, i form af penge eller talenter, med trofast og integritet. Vi kan ikke rimelig berige Herren ved at give nogen gave direkte til ham, for han er den som har givet os alle vore rigdomme. Men han viser os hen til den fattige, lidende og fortrykte, og til sjæle som er bundne med fejltagelser og overtroiske bånd, og forsikrer os om at hvis vi gør godt mod disse, accepterer han den handling som om den var udført mod ham selv. Kristus identificerer sig selv med den lidende menneskehed. ”Alt hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig.”