Det er sommetider vanskeligt for mig at bevare et glad ansigtsudtryk når mit hjerte er oprevet af smerte. Men jeg vil ikke tillade at min sorg skal kaste mørke over alle omkring mig. Lidelsen og smerten over en som er gået bort, er ofte gjort mere sorgfuld og pinefuld end den skulle være, fordi det er almindeligt at man overgiver sig til sorgen uden at lægge bånd på sig selv. Ved Jesu hjælp besluttede jeg mig til at sky dette onde, men min beslutning er blevet hårdt prøvet. Det var et tungt slag for mig da min mand døde, og det føltes særdeles hårdt, fordi det skete så pludseligt. Da jeg så at hans ansigt var dødsmærket, følte jeg mig fuldstændig hjælpeløs. Jeg længtes efter at kunne skrige min smerte ud. Men jeg vidste at det ikke kunne redde min kære mands liv. Jeg følte at det ville være ukristeligt at overgive mig til sorgen. Jeg søgte hjælp og trøst ovenfra, og jeg fik lov at opleve sandheden i Guds løfter. Herrens hånd holdt mig oppe. Det er synd at hengive sig til hæmningsløs sorg og klage. Ved Kristi nåde kan vi være fattede, ja, endog muntre under tunge prøvelser.2På fast grund 267