For hvert eneste menneskes vedkommende er der en proces i gang, som er endnu mere forunderlig end den, hvorved ansigtstrækkene bliver overført til fotografens polerede plade. Ved fotografering præges blot et billede af forgængeligt materiale, men i fortegnelsen over vort liv er det karakteren, som bliver beskrevet helt nøjagtigt, og denne fortegnelse, hvor mørk den end er, kan kun udslettes med sonofferets blod. Vil I da ikke, unge venner, stoppe op og tænke over hvad der står i himlens bøger om deres liv og karakter? Hvilket billede danner i, at møde til den endelige dom? Vil I ikke overveje at de urene tanker der huses, danne en dårlig, selvisk vane, som fornedrer jeres egne sjæle og fordærver andre, er en plet på den rapport som en dag vil vises imod jer? Kan I tillade jer dette?