Tænk et øjeblik på modsætningen mellem en forstandig kristen, og en mand som lever for selvet, en tilhænger af synd. Der står to mænd begavet med samme evner. De har haft samme muligheder, samme bevæggrunde har de fået. Den ene har studeret sin Bibel for at gøre den til sit livs leveregl. Han kender sin styrkes Kilde, og stoler på Jesu fortjenester, hænger sin hjælpeløse sjæl på hans barmhjertighed. Hans liv er selvfornægtende. Han lever ikke for at behage sig selv, men det er hans fornøjelse at blive medarbejder sammen med Gud. Hans ansigt oplyse med forstand; hans erfaring er rig og dyb; han holdning er af en kristen adelsmand: rolig, fattet og værdig.