“Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.” Diss unge havde besluttet sig for at de talenter Gud havde betroet, ikke skulle forvanskes eller svækkes ved selviske udsvæveser. De viste deres egen manddom ære. De holdt deres øjne stadig fæstnet på det gode som de ønskede skulle udrettes. De ærede Gud, og Gud ærede dem.