På sædet over for os i vognen var en skuspillerinde, tydeligvis en dygtig kvinde, og besad mange gode kvaliteter, som, hvis hun brugte det til Guds tjeneste, kunne vinde Frelserens domsafsigelse: ”Vel du gode og tro tjener.” Både denne kvinde og jeg selv er aktører på livets rejsetrin, men oh, hvor forskelligt er vort arbejde dog! Jeg nærer ikke den mindste fristelse til at ønske ære. Jeg tørster ikke efter ørkesløse og fornøjelses-elskende skarers bifald, som søger dramaets unaturlige spænding.