De gamle filosoffer var stolte over deres store visdom. Lad os læse hvordan den inspirerede apostel så på dette: "De hævdede at være vise, men blev tåber og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. ... De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen." (Rom 1,22-25) Med sin menneskelige visdom kan verden ikke lære Gud at kende. Fra Guds skaberværk kan verdens vise samle en ufuldstændig kundskab om Gud og i deres dårskab ophøjer de naturen og naturens love over Gud. De som ikke har fået kendskab til Gud ved at tage imod den åbenbarelse af sig selv, som han har givet i Kristus, vil kun kunne få en ufuldstændig kundskab om ham i naturen. Men så langt fra at give ophøjede begreber om Gud og bringe hele mennesket ind under hans vilje, gør det menneskene til afgudsdyrkere. "De siger de er kloge, men den endte i dårskab."