De ting i naturen som vi ser omkring os i dag, giver os kun en svag forståelse af skønheden og herligheden i Edens have. Naturen forkynder alligevel med tydelig røst Guds herlighed. Skæmmet som naturen er af syndens ødelæggelser, er der alligevel så meget der er smukt. En som er almægtig og fuld af godhed, nåde og kærlighed, har skabt jorden og selv i dens ødelagte tilstand åbenbarer den sandheden om den mesterlige kunstner. I denne naturens åbne bog med sine smukke, velduftende og flere farvede blomster, giver Gud os et umiskendeligt udtryk for sin kærlighed. Da Adam havde syndet, kunne Gud have tilintetgjort hver knop og hver blomst, eller i hvert fald taget vellugten bort som er så tiltalende for vore sanser. På denne jord, skæmmet og ødelagt som den er af forbandelsen, kan vi i tornebusken, tidsler og ugræs se et udtryk for fordømmelsens lov. Men blomsternes smukke farver og duft, fortæller os at Gud stadigvæk elsker os og at hans nåde ikke helt er trukket tilbage fra jorden.