Moralitetens standard ophøjes ikke højt nok i blandt Guds folk. Mange som bekender at holde Guds bud, og forsvarer dette, bryder disse. Fristelser præsenterer sig selv på en måde så den fristede tror de ser en undskyldning for overtrædelse. Dem som går ind på missionsmarken bør være mænd og kvinder som vandrer og taler med Gud. Dem som står som prædikanter bag den hellige talerstol bør have et ulasteligt omdømme; deres liv bør være pletfrit, over alt der smager af urenhed. Bring ikke dit omdømme i fare ved at gå på fristelsens. Hvis en kvinde holder din hånd i længere tid, så træk den hurtigt tilbage, og red hende fra synd. Hvis hun udviser en upassende hengivenhed, og klager over at hendes mand ikke elsker hende og forstår hende, så prøv ikke at dække hendes mangel. Din eneste sikre og kloge handlemåde i en sådan situation er at holden din forståelse for sig selv. Der er masser af sådanne situationer. Peg disse sjæle til Byrdebæreren, den sande og sikre rådgiver. Hvis hun har valgt Kristus som en kammerat, vil han give hende nåde til at bære forsømmelsen uden dens høst; imidlertid burde hun gøre alt i sin kraft for at binde hendes mand til sig med største flid og trofasthed idet hun gør hjemmet attraktivt og venligt. Hvis alle hendes anstrengelser forgæves og ikke påskønnes, vil hun få forståelse og hjælp fra sin velsignede Forløser. Han vil hjælpe hende med at bære alle hendes byrder, og trøste hende i hendes skuffelser. Hun viser mistillid til Jesus når hun rækker ud efter menneskelige ting, til det sted Kristus altid er parat til at udfylde. Når hun erstatter med disse ting, synder hun imod Gud. Hun vil gøre ret i at ransage sit eget hjerte kritisk, for at se om synden ikke lurer i sjælen. Det hjerte der accepter menneskelig sympati og forbuden tiltrækning fra nogen, er ikke ren og fejlfri over for Gud.