Sømmelig optræden. Efter at 1844 var forbi, opstod der fanatisme blandt adventisterne. Gud gav advarende budskaber for at standse det onde som kom ind. Der var alt for stor fortrolighed mellem enkelte mænd og kvinder. Jeg fremholdt for dem, den hellige sandhedsnorm som vi bør nå, og den renhed i vor opførsel som vi må opretholde, for at Gud kan anerkende den, og vi kan stå uden plet eller rynke eller noget sådant. De mest alvorlige fordømmelser fra Gud blev givet til mænd og kvinder som havde tanker som fløj i urene kanaler, medens de gjorde krav på at være under Guds velbehag på en speciel måde. Men det budskab blev forkastet. De vendte sig om til mig og sagde: Har Gud kun talt igennem dig og ikke igennem os? De har ikke forbedret deres arbejdsmetoder, og Herren har ladet dem fortsætte indtil besmittelsen er synlig i deres liv. Derefter har de som havde fordømt mig fordi jeg havde sat dem i rette, anklaget mig for de ting de selv var skyldig i, og som havde givet mig så store kvaler og sjælspine.