Prædikanten bør ved sin vejledning og sit eksempel lære folket at betragte tienden som hellig. Han bør ikke føle, at han kan tilbageholde eller anvende noget af dem som han vil, fordi han er prædikant. Det er ikke hans. Han er ikke fri til at bruge til sig selv noget af de: tilkommer Gud. Lad ham ikke give sit samtykke til nogen plan om at lede tienden og gaverne, der er bestemt for Guds sag, ad andre kanaler. Lad dem blive bragt Guds forrådshus og regnes for helliget Guds tjeneste, således som han har bestemt. Tienden er Guds del slet ikke menneskets ejendom, og Skriften siger, at ::e: holder den tilbage, er skyldig i røveri.