Da Jesus sagde: "Jeg er vejen og sandheden og livet," udtalte han en sandhed, der har en vidunderlig betydning. Menneskets overtrædelse havde skilt jorden fra himmelen, det begrænsede menneske fra den ubegrænsede Gud. Jorden var skilt fra himmelen som en ø er skilt fra fastlandet, og der var en bred kanal mellem mennesket og Gud. Jesus slog bro over denne bugt og anlagde en vej, ad hvilken mennesket kunne komme til Gud. Den, der ikke har noget åndeligt lys, kan ikke se nogen vej og har intet håb, og menneskene har udviklet teorier om deres eget syn på vejen til livet. Katolikkerne viser synderen hen til jomfru Maria, tilråder bodsøvelser, aflad og synds tilgivelse hos præsten. Denne teori følges af dem, der vil frelses i deres synder og ved deres egne fortjenester. Men det eneste navn, givet iblandt Mennesker, ved hvilket de kan blive frelst, er Jesus. Over den kløft, som synden lavede, lyder ordene: "Jeg er vejen og sandheden og livet." Der er kun een mellemmand mellem Gud og mennesket.