Han som ikke har noget åndeligt lys ser ingen vej, har intet håb, og mennesker fundet på teorier om deres egen måde at se vejen til livet på. Romerkirken peger synderen hen til jomfru Maria, til bodsøvelser, til eftergivenhed, og præstens syndsforladelse; og denne teori kommer til dem som vil frelses i deres synder, og dem som vil frelses ved deres egen fortjeneste. Men det eneste navn der gives iblandt mennesker, hvorved de kan frelses er Jesus. Over den afgrund som synd har gjort kommer hans ord: "Jeg er vejen, sandheden og livet." der er ingen anden mellemmand mellem Gud og mennesker. I himlen blev denne store sandhed forkyndt. En røst fra tronen blev hørt, og sagde: "Til slagte og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig." Esajas, så fremad i det profetiske syn og skriver: "Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid." Og fra ørknen, råber budbringerens røst: "Se det Guds Lam der bærer alverdens synd." Den elskede discipel erklærer om ham: "I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed."