Da Kristus påtog sig menneskelig skikkelse, plantede han stigen fast på jorden. Stigen når helt ind i himmelen, og Guds herlighed lyser fra dens top og lyser den op i hele dens længde, medens englene går op og ned med budskaber fra Gud til menneskene og med bønner og pris fra menneskene til Gud. I kraft af sin guddommelige natur var Kristus eet med Faderen, og da han påtog sig menneskenaturen, identificerede han sig selv med mennesket. "Han, som, da han var i Guds skikkelse ikke holdt det for et rov at være Gud lig, men forringede sig selv, idet han tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig." I Jakobs syn var der givet en fremstilling af foreningen mellem det menneskelige og det guddommelige i Kristus.