Læreren fra himlen, der har ingen mindre rang end Guds Søn, kom til Jorden for at åbenbare Faderens karakter for menensker, så de kan dyrke ham i ånd og i sandhed. Kristus åbenbarede mennesker det faktum at den strengeste ceremonioverholdelse og form ikke ville frelse dem; for Guds rige var åndeligt af natur. Kristus kom til verden for at tilså den med sandhed. Han havde nøglerne til al visdoms rigdomme, og kunne åbne videnskabens døre, og kunne åbenbare uopdagde kundskaber, var væsentlige for frelse. Han præsenterede mennesker det som var helt modsat fjendens fremstillinger om Guds karakter, og søgte at indprente mennesker Faderens faderlige kærlighed, som ”elskede verden således at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke kunne gå tabt, men få evigt liv.” Han tilskyndede bønnens, angerens, bekendelsen og syndsaflæggelsens nødvendighed over for mennesker. Han lærte dem ærlighed, overbærenhed, barmhjertighed, og medfølelse, påbød dem kærlighed, ikke kun for dem som elskede dem, men for dem som hadede dem, som behandlede dem med foragt. Heri åbenbarede han Faderes karakter for dem, som er langmodig, barmhjertig og venlig, sen til vrede, fuld af godhed og sandhed. Dem som accepterede hans lære var under engles beskyttende omsorg, som var sendt til at styrke, og oplyse, at sandheden må forny og helliggøre sjælen.