Vi ser vore dages menigheder opmuntre til fest, frådseri og udsvævelser, ved måltiderne, basarer, danseaftener og fester opsat for at samle midler til kirkekassen. Her er en metode som er opfundet af det kødelige sind, at at få midler uden at ofre noget. Et sådant eksempel gør indtryk på de unges sind. De bemærker at lotterier, basarer og spil anerkendes af kirken, og de tror at der er noget facinerende ved den måde at få midler på. En ung omgives af fristelser. Han går ind i bowlehallen, og spillesaonen, for at se sporten. Han ser de penge som de vindende får. Dette ser begejstrende ud. Det er en nemmere måde at få pengemidler på end ved alvorligt arbejde, som kræver udholdende kræfter og streng sparsommelighed. Han bilder sig ind at dette ikke er skadeligt, for der tyes lignende spil for at få penge til at hjælpe kirken med. Hvorfor skal han da ikke hjælpe sig selv på denne måde? Han har små midler, som han drister sig til at investere, tror at det bringer en god sum penge.