Lad os stå i klart forhold over for alle disse kirkelige fordærv, udskejeler og faster, som har en demoraliserende indflydelse på unge og gamle. Vi har ikke ret til at kaste fromhedens kåbe over dem fordi midlerne bruges til kirkelige formål. Sådanne ofre er mangelfulde og sygelige, og bærer Guds forbandelse. De er sjæles pris. Talerstolen kan forsvare felstivaller, danse, lotterier, basarer og luksuseriøse fester, for at få midler til menighedsformål; men lad os ikke tage del i nogen af disse ting; for gør vi det, vil Guds mishag være over os. Vi har ikke i sinde at appellere til appetittens lyster eller trække os over i kødelige fornøjelser som påskud for at Kristi bekendende efterfølgere giver af de midler som Gud har betroet dem. Hvis de ikke giver villigt, for Kristi kærlighed, vil offeret under ingen omstændigheder være antagelig for Gud.