Nu er det tid for os at tage vare på vor styrkes arm. Davids bøn bør være præster og lægmænds bøn: ”Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov.” Lad Guds tjenere komme grædende mellem indgangen og alteret og råbe: »Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel.« Gud har altid arbejdet til fordel for sin sandhed. Onde mænds planer, kirkens fjender, er genstand for hans kraft og hans underkendende forsyn. Han kan bevæge på statsmændendes hjerter; vreden fra dem der hader hans sandhed og hans folk, kan vendes bort, ligesom flodens vande kan vendes, hvis han beordrede det. Bønner bevæger den Almægtiges arm. Han som bringer himlens stjernerne i orden, hvis ord kontrollerer det store dybs bølger – den samme uendelige Skaber vil arbejde for sit folks skyld, hvis de vil kalde på ham i tro. Han vil betvinge mørkets kræfter, indtil advarslen gives ud i verden, og alle som vil give agt på det er forberedt til hans komme.