Evigheden strækker sig ud foran os. Sløret er ved at blive løftet. Hvad gør vi, hvad tænker vi på, at vi klynger os til vor selviske egenkærlighed, medens der overalt omkring er sjæle der går tabt? Er vore hjerter blevet helt hårde? Kan vi ikke se eller forstå at vi har et arbejde at gøre for andres skyld? Mine brødre og søstre, er I iblandt dem som har øjne, ikke ser og hører men intet hører? Er det forgæves at Gud har givet jer en kundskab om hans vilje? Er det forgæves at han har sendt jer advarsel efter advarsel om at enden er nær? Tror I at erklæringerne i Hans angår det som kommer over verden? Tror I på at Guds domme hænger over jordens beboer? Hvordan kan da I da side mageligt, ubekymrede og ligegyldige?