Onsdag aften gav Herren mig styrke til at frembære mit vidnesbyrd. Hvilke følelser fyldte mit hjerte da jeg stillede mig foran folk i min hjemby. Det var her at jeg fik mine første indtryk om vor Herre hurtige og personlige komme. Her blev min fars familie, heriblandt jeg selv, ekskluderet fra metodistkirken for at nære om dette salige håb. Jeg vidste at der ikke var nogen i forsamlingen som havde været aktive medarbejdere i den første og anden engels budskaber. Og alligevel blev denne by favoriseret med særligt lys g privilegier i den store bevægelse i 1842-4. En stor gruppe tog imod troen, og glædede sig over de glade nyheder om at Jesus snart kom. Man flere ville tage stille sammen med de der ventede og vågede, om forkyndertjenerne ikke havde advaret dem mod adventistmøderne, og fortalt dem at det var en stor synd at lytte til disse læresætninger, ligesom at gå i teateret.