Review and Herald 26/11 1857

"Gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende."

”Her er deres belønning som ofrer for Gud. De modtager et hundrede fold i dette liv, og skal arve evigt liv. Men mange jeg så er de første skal være de sidste, og de sidste skal være de første. Jeg fik vist dem som modtager sandheden, men ikke lever den. De klynger sig til deres egen domme, og er ikke villig til at dele ud af deres besiddelser for at fremme Guds sag. De har ingen tro til at vove og stole på Gud. Deres kærlighed til denne verden opsluger deres tro. Gud har gjort krav på en del af deres ejendom, men de giver ikke agt på den. De begrunder det med at har arbejdet hårdt for at få det de har, og de kan ikke låne det til Herren, for at komme til at lide mangel. ”O I liden troende!” Da Gud som sørgede for Elias i hungersnødens stund, vil ikke gå nogle af hans selvopofrende børn forbi. Han som har talt deres hovedhår, vel sørge for dem, og i hunger tidens dage vil de blive mættet. Medens de onde omkring dem, går til af mangel på brød, vil deres brød og vand være sikret. Dem som stadig klynger sig til deres jordiske rigdomme, og ikke vil forvalte det som Gud har lånt dem på en rigtig måde, vil miste deres rigdomme i himlen, miste evigt liv."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.