Kristus opgav alt for at Han kan bringe frelse til alle folk, folkeslag og tungemål. Han slog bro over den afgrund som synd havde gjort, for at mennesker, ved Hans fortjenester, kan forliges med Gud. Hvorfor er der ikke en hær af medarbejdere indskrevet under Fyrsten Emmanuels blodbestænkte banner, klar til at gå ud og oplyse dem som er uvidne og fordærvede? Hvorfor går vi ikke ud for at bringe sjæle ud af mørke til lys? Hvorfor lærer vi ikke de fortabte at tro på Kristus som deres personlige Frelser, og hjælpe dem til at se Kristus i tro, og vaske sig i den kilde der er åbnet for at bortrense verdens synder? Vi bør lære de snavsede hvordan de skal skaffe sig af med deres gamle, syndsbestænkte karakterklæder og hvordan Kristi retfærdighed skal tages på. Vi bør plante de ophøjende og forædlende tanker på himmelske ting i deres formørkede sind. Vi bør i tro, ved en Kristuslignende sympati og eksempel, lede de urene ind til rene og hellige liv. Vi bør leve et sådant liv for dem at de vil kunne se forskel mellem vildfarelse og ondskab, og så renhed, retfærdighed og hellighed. Vi bør danne retlignede stier for vore fødder, så den lamme i vendes bor fra vejen.