Parents plead trifling excuses for not interesting themselves in the lessons with their children, and they fail to become conversant with the Scriptures. Fathers as well as mothers excuse themselves from disciplining their own minds. They do not seek first the kingdom of God and his righteousness, but exalt the temporal above the spiritual and eternal. This forgetfulness of God and neglect of his word is the example they give their children, which molds their minds after the worldly standard and not after the exalted standard erected by Christ. Some fathers will while away hours in their own amusement, in conversation upon worldly things, and put God out of their thoughts and hearts. How much more profitable to be faithful disciples of Christ, engaged in searching the Scriptures that they may be thoroughly furnished to all good works, and be able to give an intelligent explanation of the word given of God to guide our footsteps to the eternal shores.

Forældre forsvarer sig med ubetydelige undskyldninger for ikke at interessere sig for lektierne med deres børn, og de svigter i at blive fortrolig med skrifterne. Fædre så vel som mødre undskylder sig fra at opdrage deres egne sind. De søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men ophøjer det timelige over det åndelige og evige. Denne efterladenhed for Gud og forsømmelse af hans ord er det eksempel de giver efter for deres børn, som danner deres tanker efter den verdslige norm og ikke efter den ophøjede norm oprejst af Kristus. Nogle fædre vil fordrive tiden med deres egen fornøjelse, i samtale over verdslige ting, og tage Gud ud af deres tanker og hjerter. Hvor meget mere indbringende er det at være en trofast Kristi discipel, i gang med at ransage skrifterne så de helt i gennem kan være udrustet til alle gode gerninger, og være i stand til at give en forstandsmæssig udlægning af det ord der er givet af Gud til at lede vore trin til de evige lande.