Brødre og søstre af den samme dyrebare tro, skal vi ikke give agt på det sidste advarselens budskab. Er dette en tid til at bruge Herrens penge til at tjene vor stolthed og vor ærgerrighed? En tid til at lægge jordbesiddelse til jordbesiddelse, eller at bygge prægtige huse til os selv og vore børn? En tid til at samle os skatte her og fæste vor kærlighed til dem her? Herren kommer. I sin store barmhjertighed har han udfriet os af fejltagelsernes mørke, og har tilladt klare stråler af sandhed at skinne ind i vore sjæle. Vi burde åbenbare vor taknemlighed ved at videregive lyset fra himlen på en sådan måde, i vore ord og gerninger, så at andre må blive ledt til at tro de sandheder, vi forsvarer. Lad os passe på, at vi ikke bliver fejet bort af strømmen af verdslighed, idet vi siger således til ikke troende: »Tiden er ikke inde. Bliv ikke forskrækkede« »Min Herre lader vente på sig.« Lad os være konsekvente. Lad vore gerninger være i overensstemmelse med vor trosbekendelse.