Det er vort arbejde, vort allervigtigste arbejde. Enhver anden betragtning er af mindre betydning. Vor samtale, vor opførsel, alle vore handlinger bør være således, at de overbeviser vor familie, vore naboer og verden om, at vi snart venter at rejse til et bedre land. Mere end det: Vort gudfrygtige eksempel skulle altid være dem for øje, sammen med den forberedelse, som alle vi, der gerne vil indgå i det velsignede hjem, behøver. Vore handlinger må være i overensstemmelse med vor tro, og troen vil derigennem blive gjort fuldkommen. Vi burde ikke gå op i forberedelsesarbejdet bare som en pligt, en nødvendighed, men som et privilegium, som vi er lykkelige for at modtage. De, hvis tro daglig grundfæstes og styrkes gennem deres handlinger, vil stifte bekendtskab med selvfornægtelse med hensyn til appetitten og ærgerrige ønsker idet de bringer enhver tanke og følelse i harmoni med den guddommelige vilje. De vil vogte sig for at de ikke skal blive bragt ind i syndens slaveri, ved at tilpasse sig en verdslig standard, og således fornægte deres tro overfor mange vidner.