Den Kristus er ikke blevet præsenteret i forbindelse med loven som den trofaste og barmhjertige ypperstepræst, der i alle ting blev fristet som os, dog uden at synde. Han er ikke blevet ophøjet for synderen som det guddommelige offer. Hans gerning som sonoffer, stedfortræder og frelser, dvælede man kun lidt afmålt og flygtigt ved. For det er Kristus i al sin fylde, som syndstilgivende frelser, synderen må få øje for; det er synderens behov; for Kristi enestående kærlighed ved Helligåndens gerning, vil bringe syndserkendelse og omvendelse til det forhærdede hjerte. Det er den guddommelige indflydelse, der er kraften ved den kristne som jordens salt. Mange foredrager vor tros teorier og læresætninger; men deres fremstilling er som salt uden kraft, for Helligånden arbejder ikke igennem deres trosfattige tjeneste. De har ikke åbnet hjertet for at tage imod Kristi nåde, de kender ikke Helligåndens virke, de er som smagløse måltider, for der er intet sandt ledemotiv i deres arbejde, det lykkes ikke derved at vinde sjæle for Kristus. De er ikke iklædt Kristi retfærdighed; det er en dragt, de aldrig bar, fuldkommen ukendt for dem, et urørt kildevæld.