I dag har vi privilegiet at have større lys og bedre anledninger, og vi drages til ansvar for hvordan vi udnytter lyset. Dette vil manifesteres i større dydighed og helligelse. Vor loyalitet til Gud burde være proportional med det lys som skinner på os i denne tidsalder. Men kendsgerningen at vi har vokset i lyset, retfærdiggør ikke at vi adskiller og dømmer menneskers karaktertræk hvem Gud har oprejst i tidlige tider til at gøre et bestemt arbejde og til at fortrænge verdens moralske mørke. I fortiden kæmpede Guds tjenere mod myndigheder og magter, og på samme måde kæmper vi det i dag, med sandhedens banner højt, mod herskerne af denne verdens mørke, og åndelig ondskab på høje steder. Disse mennesker var Guds adelsmænd, Hans levende agenter, gennem hvem Han har arbejdet på en forunderlig måde. De var forvaltere af den guddommelige sandhed i det omfang at Herren så det rigtigt at åbenbare den sandhed verden kunne bære at høre. De proklamerede sandheden på et tidspunkt hvor falsk og fordærvet religion fremhævede sig selv i verden.