Lad ikke vore stemmer og penne vise at vi vanrøgter Herrens højtidelige formaninger. Lad ingen nedvurdere dem, som er blevet udvalgt af Gud, som har kæmpet Herrens kamp på mandig måde, som har indvævet hjerte, sjæl og liv i Guds sag og arbejde, som døde i troen, og som har del i den store frelse, som er blevet købt til os gennem vor dyrebare syndbærende og syndstilgivende Frelser. Gud har ikke inspireret noget menneske til at gengive deres fejltagelser, og til at frembringe deres fejl for en verden som ligger i ondskab, og for en menighed som består af mange der er svage i troen. Herren har ikke lagt byrder på mennesker for at genopfriske levende eller dødes fejltagelser og vildfarelser. Han ønsker at Hans medarbejdere skal overbringe sandheden for denne tid. Tal ikke om dine brødres fejltagelser, som lever, og vær tavs med hensyn til de dødes fejltagelser. Lad deres fejltagelser og vildfarelser blive der, hvor Gud har sat dem – kastet i havets dyb. Jo mindre der er sagt af dem som bekender til at tro den nærværende sandhed, om Guds tjeneres tidligere fejltagelser og vildfarelser, des bedre vil det være for deres egne sjæle, og for deres sjæle som Kristus har købt med Sit eget blod. Lad enhver stemme proklamere de første og sidste ord, alfa og omega, begyndelsen og enden. Johannes hørte en stemme sige: »Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.« (Åb. 14,13).