Dem som forsømmer deres gudsgivne ansvar, og som ikke vil bruge alle deres kræfter på at frelse dem, som Kristus døde for, fra at gøre et fejltrin, han forsømmer sit arbejde, og er ikke Kristi medarbejdere. Men hvis mennesker, ved manglende forudseenhed, begår fejltagelser, som er Guds elskede og udvalgte, og de har travlt med at rette deres fejl, så snart de blev klar over deres fejl, skal en bror så udnytte dette? Skal artiklerne behandles af en uvenlig pen, der er til for at svække andres tillid til mennesker som oprigtigt bedømte fejl, skønt han troede han havde ret? Lad dem som vil gøre den slags arbejde tænke over hvordan de selv vil gøre det, om de kom i sådanne forhold. Lad dem tænke over om de vil taget imod irettesættelsen i ånd og ydmyghedens ånd, eller om stolthed vil få herredømme, og de vil blive dobbelt skyldige i udtryk, i ord og attitude, irettesætterens trodsighed. Ville de være lade sig rette, og tage imod irettesættelsen i den sagtmodighed, som giver retfærdighedens fredfyldte frugter?