Hvilket eksempel har martyrerne for Jesus efterladt os i deres liv af selvfornægtelse og offer! De var trofaste og principfaste. Selvom fængsel, tortur, inkvisition, galge og bålet truede dem, regnede de ikke deres liv for kært. Deres kærlighed til sandheden blev her vist. De valgte at adlyde sandheden på bekostning af stor lidelse. Verden var ikke disse troshelte værdig. De døde for deres tro. Det rene guld blev renset for al slagger gennem prøvelse og lidelse. Når disse går ind gennem herlighedens porte, vil de råbe i triumf: Vi sejrede ved Lammets blod og ved vort vidnesbyrds ord. Vi var trofaste til døden, og nu får vi livets krone. Sejrsråb vil lyde fra læber, som aldrig før triumferede. De, som var for forsagte til at prise Gud med deres stemme, var ikke for forsagte til at dø for deres Herre. De stred og kæmpede troens gode strid. De var trofaste til enden. De vil forene deres glade stemmer i den universelle sejrssang og prise Gud, fordi de blev regnet værdige til at modtage himmelens velsignelse "Vel gjort” fra Mesteren, som de elskede og for hvem, de led. Hans egen højre hånd vil på deres pander sætte kroner af evig herlighed, som aldrig vil blegne.