Der er ingen afkrog eller hjørne i verden, uanset hvor afsides den måtte være, hvor vildfarelse og synd ikke har fundet vej. Vildfarelse præsenteres ofte i en besnærende forklædning, så at det kræver mere end menneskelig visdom at opdage falskneriet under foregivelse af sandhed. Hvis vildfarelse aldrig blandes med sandhed, vil den ikke være så listig når den påvirker sindet. Hvis vildfarelse stod alene i sin sande, frygtelige form, ville sjæle ikke bedrages. Men der er mange som ser det tiltrækkende i vildfarelse, og vil ivrigt fæstne sig ved den, selv om den forgifter sindet. Vildfarelse skader altid sjælen, og deformerer karakteren. Først kan en vildfarelse se besnærende ud, men den er tilbøjelig til at fordærve hjertet, og omsnære dens bytte. Ofte hører vi der bliver sagt at det ikke betyder noget hvad man tror, vis hans liv bare er godt. Men livet formes af troen. Hvis lys og sandhed, er inden for vor rækkevidde, og vi ikke udnytter vor ret til at høre og se sandhed, forkaster vi den faktisk, og vælger mørke frem for lys. Kristus sagde til jøderne: ”I vil ikke komme til mig, så I kan få liv.”