Søndag, begyndte vort morgenmøde klokken ni. Vi havde ingen prædiken om formiddagen, tiden blev givet til vidnesbyrd, til de forsamlede. Vi Ser det som en klog plan at give alle mulighed for at bekende Jesus, og stå som forsvar for sandheden, at alle måtte få privilegiet at vidne om Jesus. Vi er altid kede af at disse møder ikke gøres mere interessante end de er, så mange taler så lavt at de kun kan høres af nogle få vide siden af dem. Mange må uddannes på dette punkt; for de kunne ligeså godt tale i et ukendt tungemål, så vidt det angår andre. Brødrene kan endog ikke sige ”Amen” med forstand; fordi de ikke har hørt mere end en eller to ord, om end nogen ord. Disse kære sjæle kan tale højt nok hjemme, eller når de er i gang med deres arbejde; og de burde være Gud taknemmelige over den store frelsesplan, og at gaven om evigt liv kommer inden for deres rækkevidde, så de vil være glade vidner for Mesteren. Så vil ingen tro at de skammer sig over at tale om Jesus, - skamme sig over kendskab til sandheden. Det er ikke nok at leve i en sandhedens atmosfære; sandheden selv må være i vore hjerter, dens principper må indvæves i vore liv dag for dag, time for time, minut for minut. Så skal vi få kendskab til Bibelens sandheder, og de vil få indflydelse på alle evnerne, befri for al denne tilbageholdenhed, ved møderne, hvor de har privilegiet til at bevidne Gud. De vil tale frit af tøven, og deres vidnesbyrd vil være livgivende og opfriskende. Disse vil være levende lyskanaler, og deres mentale kræfter vil udbrede sig idet de vokser i nåde og kundskab til sandheden. Hvis Kristi ånd er i dem, vil det ikke skabe uorden og forvirring, men vil afhjælpe alle disse fejltagelser og forstyrrelser. Lad alle drikke dybt af sandhedens kilde, som kan flyde ud fra levende, og opildende strømme, som kommer fra livets og frelsens kilde.