Der er for meget farisæisme iblandt os. For mange er tilfredse med sig selv, med deres former og ceremonier, men dem som er tilfreds med deres menneskelige mål, er ikke behagelige i Guds øjne, for Jesus skammer sig ved at kalde dem brødre. De har altid i sinde at gøre noget stort, men de gør det aldrig, for de beror sig på deres egen styrke, som kun er et siv der er gået i stykker. De har et utydeligt billede af et højere kristenliv, men eftersom tiden går, bliver de mere og mere ligegyldige, og er langt og langt borte fra dets mål. Hvis disse personer vil sætte gang i hjerte, sjæl og kræfter for at ransage skriften dagligt, vil Jesus blive helliggørelse og retfærdighed for dem. En ny kraft vil komme til enhver som ydmygt vil søge Gud, i levende tro. Et guddommeligt element, kombineres med det menneskelige, idet sjælen rækker ud efter Gud, og det længselsfulde hjerte kan sige: "Min sjæl er stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham."