Review and Herald 3/12 1889

Behovet for dybere kundskab til Gud

Guds ord har tjent som en mægtig kile, der har adskilt Guds børn fra verden. Når de bliver hugget ud af stenbruddet, er de som ubehandlede sten, der ikke egner sig til en plads i Guds herlige tempel. Men de bliver bragt ind på Herrens værksted, hvor de bliver hugget til og poleret, så de kan blive dyrebare, egnede sten. Dette forarbejde til det himmelske tempel finder hele tiden sted i prøvetiden. Vi er naturligvis tilbøjelige til at ønske at få vor egen vilje, men når Kristi forvandlende nåde kommer ind i vore hjerter; udtrykkes vor sjæls higen med ordene: Herre, hvad vil du jeg skal gøre?" Når Guds ånd arbejder i os, ledes vi til at ville og gøre, hvad der er Herren velbehageligt, og vi vil være lydige i hjerte og gerning. Der er mange der bekender at være den sagtmodige og elskelige Jesu efterfølgere, som finder det vanskeligt at tjene Gud, fordi de sætter deres egen stolte vilje op imod Guds vilje. Men sproget hos enhver der bekender Kristi navn må være: "Alt hvad Herren forlanger af mig, vil jeg gøre."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.