Apostlen Paulus sagde: ”Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” Medens andre forklejner forstanden, forhærder hjertet, og berøver deres Skaber ved at hellige sig selv til verdens tjeneste, opløfter den sande kristne sin sjæl over jordens tåbelighed og intetsigende snak, søger Gud efter tilgivelse, fred og retfærdighed; for herlighed, udødelighed og evigt liv. Og han søger ikke forgæves. Hans fællesskab er hos Faderen, og hos Sønnen, Jesus Kristus. Gennem denne tætte forbindelse med Gud, bliver sjælen forvandlet. Ved beskuelse bliver vi forandret til det guddommelige billede, medens dem som søger at kun tilfredsstille det uhelligede hjertes ønsker, vil flyde med de verdsliges og modens strømme. De taler om hvad de elsker mest, og studerer og tanker til dette, indtil de ved beskuelse bliver ændret til samme billede. Deres konformitet til verdslige vaner holder dem fangne til Satan, denne verdens gud. ”Som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder.”