Kristi liv var en stadig erfaring i afsavn, selvfornægtelse og sorg. ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Når vi ser at vor Frelser har udholdt alt dette for os, hvad holde vi så ud for ham? Vil vi vise vor kærlighed og taknemmelighed ved at adlyde hans ord, og vise hans ånd? Der er et arbejde der skal gøres for Mesteren. Hvor mange sjæle vil frelses, hvis enhver bekendende Kristi efterfølger vil gør alt hvad der er i hans magt for ham at gøre! Min bror, min søster, overalt omkring os er der fattige, som bør modtage Kristi ord fra dig, efter at du har givet dem mad og klæder. Der er den syge, hvem det er din pligt at besøge. Der er de sørgende der skal trøstes og bedes for. Hvis Herren har velsignet dig med denne verdens goder, må du ikke samle det begærligt sammen, eller bruge det på din stolthed. Husk at han en dag vil sige: ”Aflæg regnskab for din forvaltning.” Lad os investere vore midler i Himlens bank ved at bruge dem for at dække den trængendes mangler eller fremme Guds sag. Da finder Mesteren os trofaste over for de små ting, ved sin ankomst, og vil sætte os hver især til at herske over ”mange ting” i herlighedens rige.