Guds folk er kun halvt vågne. En sløvhedstilstand synes at lamme deres følelser. Enhver af os vil snart komme til at stå foran hele Jordens dommer og aflægge regnskab for legemets gerninger. Alle vil da være nødt til at aflægge regnskab for det gode, de kunne have gjort, men ikke gjorde, fordi de ikke var så nært knyttet til Gud, at de kendte hans vilje og forstod hans krav til dem. Hvis de penge, vore brødre årligt brugte til selvtilfredsstillelse, var blevet anbragt i missionens skatkammer, vil der have været ét hundrede missionærer, hvor der nu kun er én. Hvem vil komme til at aflægge regnskab for denne alvorlige mangel på kapital? Mange af vore amerikanske brødre har givet ædelmodigt og villigt, for at sandheden kunne få fremgang i Europa, men der er stadig et stort arbejde at gøre. Mange, som har givet gavmildt, kunne give mere, og andre bør nu stå frem og bære deres del af byrden. Nu er tiden kommet, hvor ejendomme og jordbesiddelser bør omsættes til missionsfonds. Mennesker skal opdrages og uddannes. Vi føler os foruroligede, når vi ser, hvor lidt der gøres, når vi har et budskab til hele verden, og alle tings ende er nær.