Selviskhed er den stærkeste og mest almindelige af de menneskelige tilskyndelser, og sjælens kamp mellem medfølelse og begær er en ulige strid; for mens selviskheden er den stærkeste lidenskab, er kærlighed og godgørenhed alt for ofte de svageste, og som regel vinder det onde sejren. Derfor er det farligt at lade følelser og tilskyndelser råde, når vi virker for Guds værk og giver dertil. At give eller at arbejde, når vor medfølelse er vakt, og at tilbageholde vore gaver eller vor tjeneste, når følelserne ikke er grebne, er en uklog og farlig kurs at følge. Hvis vi beherskes af tilskyndelser eller ene og alene menneskelig medfølelse, vil nogle få tilfælde, hvor vor indsats for andre bliver gengældt med utaknemmelighed, eller hvor vore gaver bliver misbrugt eller ødslet bort, være tilstrækkeligt til at udtørre godgørenhedens kildespring.