Det er ikke sandt, at velbegavede unge mennesker altid gør de største fremskridt. Hvor ofte er det ikke sket, at mænd med talent og uddannelse er blevet sat i betroede stillinger og har vist sig ikke at magte opgaven. Alt har set så glimrende ud, som var det bare guld, men da det blev prøvet, viste det sig kun at være glimmer og slagger. Deres arbejde mislykkedes for dem fordi de var utro. De var ikke flittige og udholdende og gik ikke til bunds i tingene. De var ikke villige til at begynde ved stigens nederste trin og ved tålmodigt slid stige op trin for trin, til de nåede toppen. De vandrede i gnisterne fra deres egen optændte ild (deres hastigt opblussende tanker flamme). De stolede ikke på den visdom, som Gud alene kan give. Det slog fejl for dem, ikke fordi de ikke havde en chance, men fordi den rette balance den sunde nøgternhed ikke var til stede. De forstod ikke at værdsætte den fordel, de havde i deres uddannelse og derfor gjorde de ikke de fremskridt, som de kunne have gjort i religiøs og videnskabelig kundskab. Deres sind og karakter var ikke afbalanceret ved hjælp af høje retfærdighedsprincipper.