Tårnet havde nået knejsende højder, og det var umuligt for arbejdsfolkene på toppen at kommunikere direkte med dem på jorden; derfor var der placeret folk på forskellige steder, til at modtage og rapportere ordrer til den næste efter de materialer som manglede, eller give andre anvisninger om arbejdet. Idet budskaberne gik fra den ene til den anden, blev sproget forvirret, så at der blev sendt materialer frem som ikke var brug for, og anvisningerne blev ofte forandret efter de var sendt af sted. Forvirring og forfærdelse fulgte efter. Al arbejde gik i stå. Der kunne ikke længere være harmoni eller samarbejde. Bygmesterne kunne slet ikke forklare den besynderlige misforståelse iblandt dem, og i deres raseri og skuffelse bebrejdede de hinanden. Deres samarbejde sluttede med kamp og blodsudgydelse. Lynglimt fra himlen brød den øverste del af tårnet af, og kastede til grunden. Menneskene fik lov at mærke at der er en Gud som hersker i himlene, og at han er i stand til at forvirre og mangedoble forvirringerne for at lære menneskene at de kun er mennesker.